Slaget der skulle ende krigen i Sri Lanka

19.01.2009: 2008 blev året hvor den måske sidste væbnede kamp mellem den srilankanske stat og tamilernes frihedsorganisation, LTTE, skulle kæmpes, troede mange. Begge parter var godt forberedt.

Den srilankanske hærgeneral havde lovet at dræbe 3000 medlemmer af frihedsorganisationen, LTTE, inden august 08 og ende konflikten, før han skulle være gået på pension i slutningen af året.

Det har været uklart for mange udlændinge, om den singalesiske regering ønskede en total nedkæmpning af tamilernes frihedsorganisation, inden en politisk løsning kan forhandles, eller om det skal foregå parallelt. Men tamilske eksperter forudså en vanskelig tid, især for tamilerne, da den singalesiske regering var meget opsat på en militærløsning på konflikten.

Optrapning af volden

Volden i Sri lanka er optrappet efter, at den srilankanske regering officielt trak sig ud af en seks år lang våbenhvileaftale med LTTE i midten af januar 2008. Det nye år begyndte med drabet på et tamilsk parlamentsmedlem, Maheswaran, under et tempelbesøg i hovedstaden Colombo.

En uge senere blev ministeren for opbygning af nationen dræbt i sin bil på vej til lufthavnen.
Det nyeste angreb var en bombeeksplosion i en bus i sydøst, som dræbte 27 civile og sårede 63 andre. De få overlevende, der forsøgte at flygte fra stedet, blev skudt og dræbt af bevæbnede mænd. I forbindelse med bombeattentater blev mange singalesiske officerer fra politi og militær arresteret. Trods det blev LTTE anklaget. Flere singalesiske eksperter var enige om, at bombeattentaterne var forbundet med lokalvalg i flere forskellige singalesiske områder.

En hurtig sejr?

I 2007 geninvaderede den singalesiske hær de områder i den østlige provins, som havde været kontrolleret af LTTE siden 1990. Nu skulle successen gentages i den nordlige provins, som er LTTE’s sidste bastion.

Den singalesiske regering ønskede en hurtig sejr, da den ikke havde råd til en langstrakt krig. Sri Lanka havde ingen betydelige råvarer som for eksempel olie, og landet er i forvejen dybt forgældet, primært på grund af den 25 år lange konflikt.

Den anden part i konflikten, frihedsorganisationen, LTTE, havde meddelt, at den forestående krig ville blive en langstrakt kamp i modsætning til regeringens strategi. LTTE ønsker at overbevise det internationale samfund om, at den srilankanske regering ikke vil give dem en politisk løsning.

De håber, at udlandet ville indføre sanktioner mod Sri Lanka, så regeringen kan miste sine eksportmarkeder.

Store ofre

Den singalesiske strategi om at finde en hurtig militærløsning på konflikten har indtil videre haft store omkostninger for civilbefolkningen. For LTTE har det betydet store tab af menneskeliv, både soldater og civile, ødelæggelse af bygninger, erhverv og infrastruktur samt en generel forværring af de i forvejen hårde levevilkår for de fleste af tamilerne i nord.

Tusindvis af børn og unge får ingen uddannelse, og for familierne er regulær sult en realitet, da den singalesiske regering har indført streng embargo mod tamilske områder. Det er en kendsgerning, at tusindvis af familier stadig bliver fordrevet fra deres hjem, da krigen hærger i den nordlige del af landet.

FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, vurderede, at antallet af nye internt fordrevne kunne stige til 400.000 mennesker, og dertil skal lægges de i forvejen 500.000 internt fordrevne.

For den singalesiske regering medfører en optrapning af krigen også store ofre. Udover den økonomiske byrde betragtes menneskerettigheder, ytringsfrihed, retssikkerhed og retten til forsamling som ikke eksisterende. Konsekvenserne bliver også lukning af skoler, endnu højere inflation og eskalerende priser på dagligvarer.

Humanitær katastrofe

Den singalesiske regering synes at drive Sri Lanka mod en økonomisk og humanitær katastrofe. Det internationale samfund ser ud til at støtte denne tendens.

LTTE har massiv opbakning fra alle tamilere i både ind- og udland.

Samtidig har den singalesiske regering mistet enhver moral og bliver næsten dagligt konfronteret (kun verbalt) med kritik fra oppositionen og det internationale samfund, som for eksempel FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder og Amnesty International.

Regeringen anklages for brud på menneskerettigheder, straffrihed for udøverne samt medvirken til kidnapning og mord på journalister og politiske modstandere.

Som situationen er i dag, står det civile Sri Lanka stort set magtesløst og kan kun håbe, at magthaverne kommer til fornuft, før krigen får alt for store omkostninger.

Medierne kan forsøge at informere civilbefolkningen og det internationale samfund om krigens uhyrligheder trods censur og misinformation fra den singalesiske stat.

De humanitære organisationer kunne have gjort en vigtig indsats for krigens ofre. Men efter, at den singalesiske regering ensidigt trak sig ud af våbenhvileaftalen, er arbejdet blevet langt vanskeligere og mere kompliceret. Hjælpe-organisationer er fordrevet fra krigsområder, og vil få inddraget deres arbejdstilladelse, hvis de udtaler sig negativt om regeringen.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.