Mulighed for undskyldning – forsvundet

Godt
nytår til alle. Meget tyder på, at tamilerne ikke kan forvente et godt
nytår i 2008. Uheldet (efter indgåelse af våbenhvile-aftalen i 2002)
ramte tamilerne for alvor, da EU, herunder Danmark, valgte at sætte
LTTE på deres terrorliste i 2005. Det gav den singalesiske regering
mulighed for at igangsætte velplanlagte folkemord mod tamilere i Sri
Lanka. Både civile, journalister, folkevalgte og ikke mindst
fredsforhandlere blev genstand for de singalesiske hadefulde militære
aktioner, der drev flere hundredtusinde tamilere på flugt.



Siden indgåelse af våbenhvile-aftalen blev flere
tamilske parlaments-medlemmer likvideret af den singalesiske
regeringshær:


s_p_thamilchelvan_int_64847_435
S.P. Thamilselvan – bombet ihjel d. 02. november, LTTE's leder af
politisk fløj samt fredsforhandler.

joseph_pararajasingham
Josef Pararajasingam – likvideret d. 24. december 2005
under kirkeceremoni i Batticaloa
nadarajah_raviraj_mp
Nadarajah Raviraj – likvideret d. 11. november 2006 i
Colombo
maheswaran
Maheswaran – likvideret d. 01. Januar 2008 – i et tempel
i Colombo

Det
internationale samfunds (USA, EU, Japan og Norge) handlingslammelse mod
et hadefuldt regime som det singalesiske gav regeringen mod til at
opgive en våbenhvile, som det internationale samfund stod i spidsen
for.   Det internationale samfund opfordrer på den ene side
til forhandling, samtidig med at det forsyner det singalesiske militær,
som fører en meget beskidt kamp mod tamilerne, med moderne våben.

Det
internationale samfunds (især EU, herunder Danmark) undskyldning for
ikke at gribe ind over for den singalesiske regering mod et utal af
menneskerettighedskrænkelser og krigshandlinger mod tamilere var deres
påstand om, at singaleserne overholdt våbenhvile-aftalen. Nu har den
singalesiske regering opgivet våbenhvilen. Det hjælper ikke blot at
sende en erklæring om, hvilke konsekvenser det vil give for øens
beboere. Der skal handlinger til.

Her er forslag til, hvad der vil motivere krigens parter til at gå til forhandlingsbordet:

1. Stop økonomisk samarbejde med og støtte til den singalesiske regering med øjeblikkelig virkning

2. Stop våben-leverancer og militær bistand til den singalesiske hær

3. Indfør indrejse-forbud for regeringens embedsmænd, militært personel og ministre i EU lande

4. Fjern LTTE fra EU's terrorliste og ophæv indrejse-forbuddet

5. Anerkend tamilernes ret til selvbestemmelse

Ovennævnte handlinger vil uden tvivl medvirke til fred og motivere parterne til fredsskabende tiltag.

Hvor mange tamilere skal miste deres liv, før EU, herunder Danmark, selvstændigt kan agere?

Staten SriLanka har ført en aggressiv
undertrykkelse mod tamilerne i deres hjemland. Undetrykkelsen har kostet
over 70.000 tamilere livet alene siden 1983.

P.g.a undertrykkelsen har tamilerne
dannet en modstandsbevægelse, som forsvarer tamilerne mod SriLankas
overgreb. Men det lykkedes SriLankas skiftende regeringer at mørklægge
konfliktens kerne og udstille tamilernes modstand som terrorisme mod en
"demokratisk" valgt stat.

I februar 2002 blev der indgået en
våbenhvileaftale mellem den srilankanske regering og tamilernes
modstandsbevægelse, LTTE. Denne aftale har banet vejen for
fredsforhandlinger mellem parterne. Fredsforhandlingerne er dog pt. sat
i bero.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.