Hvor mange skal dø, før du reagerer?

19.887 faldne frihedskæmpere og over 70.000 døde civilpersoner

ts
Tamilernes politiske leder, T.S. Thamilselvan, dræbt ved singalesisk luftangreb.

Tamilernes modstand mod singalesisk besættelse af tamilernes hjemland –
Tamileelam – begyndte, da singaleserne fik selvstændighed i 1948 og besatte
tamilernes land. Siden har tamilerne, med demokratiske midler og tvunget af  omstændighederne,
med væbnet modstand (for at beskytte nationen mod fuldstændig udslettelse)
kæmpet for at få deres rettigheder og fædrelandet tilbage.

Tamilernes væbnede
modstand drejer sig om at forsvare sig mod skiftende aggressive singalesiske
regeringer, som altid har haft flertal i parlamentet. Flere runder af  forhandlinger
og adskillige indgåede aftaler, som aldrig blev gennemført i praksis, er
tamilernes erfaring.
 

Hver fredelig demonstration mod den singalesiske stat endte altid med en
voldelig modaktion med døden til følge. I dag kendertegnes den singalesiske
regering ved at være et af de brutale regimer i verden.

Tamilerne oplever hver
dag menneskerettighedskrænkelser, truet presse- og ytringsfrihed, manglende
respekt for demokrati, fordrivelse af tamilere fra deres jord samt masser af  kidnapninger
og likvideringer. FN erklærer, at der er stor bekymring over den singalesiske
regerings krænkelser af FN konventioner.
 
EU har sendt flere erklæringer, der opfordrer den singalesiske regering til at
overholde en våbenhvile, som kun står på papiret. Den singalesiske regering afviser
enhver indblanding udefra.
 
Der lever ca. 900.000 tamilere i eksil rundt omkring i verden. Der er over
700.000 internt fordrevne, som ikke får lov til at vende tilbage til deres
oprindelige jord. Tamilere kidnappes og likvideres hver dag, og  luft- og
artilleriangreb jævner tamilernes landsbyer med jorden.
 
Den politiske virkelighed har bevist gennem de sidste 59 år, at de skiftende
singalesiske regeringer (de sidste 59 år har der kun været to singalesiske
partier, som på skift har regeret i Sri Lanka) har afskrevet enhver mulighed for
udstrakt selvstyre for tamilerne. Derfor ønsker tamilerne handling udefra.

Tamilerne opfordrer verdens ledere til at anerkende tamilernes fungerende
selvstændige stat – Tamileelam.


Staten SriLanka har ført en aggressiv undertrykkelse mod tamilerne i
deres hjemland. Undetrykkelsen har kostet over 70.000 tamilere livet
alene siden 1983.

P.g.a undertrykkelsen har tamilerne dannet en modstandsbevægelse,
som forsvarer tamilerne mod SriLankas overgreb. Men det lykkedes
SriLankas skiftende regeringer at mørklægge konfliktens kerne og
udstille tamilernes modstand som terrorisme mod en "demokratisk"
valgt stat.

I februar 2002 blev der indgået en våbenhvileaftale mellem den
srilankanske regering og tamilernes modstandsbevægelse, LTTE. Denne
aftale har banet vejen for fredsforhandlinger mellem parterne.
Fredsforhandlingerne er dog pt. sat i bero.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.