Bag om tamilernes krav under forhandlinger

Atter har der været to dages forhandlinger (d. 28. og 29. oktober 2006) uden at opnå resultater. Reelt fordi ingen af parterne har tillid til hinanden, og kom med hver deres dagsorden til forhandlinger. Tamilernes forhandlere ( L.T.T.E = De tamilske tigre) ønskede at tale om tamilernes humanitære katastrofe p.g.a Sri Lanka-regeringens militærorienterede løsningsstrategi. Sri Lankas forhandlere ønskede at tale om de langsigtede politiske forhandlinger. Sri Lankas regering har lukket den eneste landevej, der forbinder Jaffna halvøen med resten af landet. Dermed forhindrer Sri Lankas militær (som den nyvalgte singalesiske præsident er øverstbefalende for) folkets bevægelsesfrihed og forsyning af mad, medicin og andre livsnødvendige leverancer til civilbefolkningen i Jaffna.
 
Lukning af hovedvejen – hvorfor?
 
Befolkningen begyndte at flygte fra Jaffna mod det tamilsk kontrollerede Vanni område for at beskytte sig mod regeringshærs overgreb i form af uvilkårlige  arrestationer, kidnapninger, vold, voldtægter, forsvindinger og ikke mindst barrierer for fri bevægelighed i deres egen by. Overgrebene eskalerede siden december 2005, hvor en ny singalesisk præsident overtog magten. Ifølge regeringens egen rapport har 3008 mennesker mistet livet alene siden magtovertagelsen.
 
Lukning af hovedvejen betyder, at internationale våbenhvile-observatører bliver udelukket fra området, at det vil være nemt at starte offensiv mod tamilske stillinger, blokering af befolkningens bevægelsesfrihed og forsyning af mad, medicin og andre livsnødvendige leverancer til civilbefolkningen i Jaffna samt at befolkningen holdes som menneskeligt skjold under kamphandlinger. Militæret ønsker at sikre våbenleverancer og troppetransporter via søvejen, da landetransporter skal foregå gennem tamilkontrolleret område.  Der er 60000 singalesiske soldater i Jaffna.
  
Tamilernes krav – hvad og hvorfor?
 
Tamilernes forhandlere kræver, at hovedvejen bliver åbnet for civilbefolkningens færdsel, således at befolkningen kan modtage de nødvendige leverancer af mad og medicin og få mulighed for at besøge deres familie. Lige nu bruger militæret søvejen til troppetransport. Militæret er meget afhængigt af en sikret søtransport. Det kan kun ske ved at medtage civile som passagerer. Militæret sørger kun for små  mængder af mad til befolkningen i forhold til behovet. Når hovedvejen er lukket, kan folk kun købe det, som militæret leverer til dem.
 
Tamilernes forhandlere vil sikre civilbefolkningens mulighed for at leve et 'normalt' liv under singalesiske besættelse af tamilske områder.  De  har afgivet forsikring om, at de ikke vil angribe militærets grænseposter. De ønsker våbenhvile-observatører ved grænsekontrollen.
 
Sri Lankas afvisning af tamilernes krav om at lade dem leve et normalt liv bekræfter endnu engang, at Sri Lankas regering ikke betragter tamilerne som deres egen befolkning, og at regeringen ikke er parat til reelle forhandlinger om en løsning.
 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.