det internationale samfund

Findes der en egentlig vilje og lyst hos det internationale samfund til at medvirke til en politisk forhandlet løsning på konflikten i Sri Lanka?

Årsag til nuværende krise i Sri Lanka og LTTE

    * Sri Lanka’s præsident og regeringen overholder ikke våbenhvileaftalerne.
    * Sri Lanka’s præsident og regeringen indfører nye restriktioner mod tamilere og LTTE.
    * Sri Lanka’s præsident og regeringen bruger paramilitære grupper til at sabotere våbenhvilen.
    * Sri Lanka’s præsident og regeringen har ingen grund til at skynde sig til forhandlingerne.
    * Det internationale samfunds forskelsbehandling af krigens parter. Selvom LTTE deltager i forhandlingerne og overholder våbenhvileaftalen, har lande som USA, England, Australien og Canada LTTE på deres terrorliste, selvom de ved, at LTTE aldrig har begået ulovligheder i deres lande.
    * Så længe det internationale samfund giver udtryk for, at en løsning skal findes inden for et forenet Sri Lanka,. behøver singalesiske magthavere ikke tvinge sig selv til at tænke i løsningsmodeller. Derfor nøjes de med at sende erklæringer om, at de vil forhandle og finde en løsning.

Virkninger af ovennævnte i forhold til forhandlinger
Her er det vigtigt at se på Sri Lanka’s præsidents og regeringens strategi i forhandlingsforløbet. Sri Lanka’s præsident og regeringen bruger den gamle, kendte strategi – at trække tiden ud. Denne strategi bruges til at skabe frustration blandt tamilerne og tvinge tamilerne og LTTE til at gribe til våben.
Så længe det internationale samfund fastholder sit krav om en løsning inden for et forenet Sri Lanka, behøver Sri Lanka’s præsident og regeringen hverken ’at skynde sig’ eller gå i dialog med tamilerne, fordi Sri Lanka juridisk set stadigvæk er en samlet nation. Derfor har Sri Lanka’s magthavere intet at tabe ved at fravælge/ sabotere forhandlinger.


Hvorfor vil Sri Lanka ikke overholde våbenhvileaftalen?
Så længe der ikke er normaliserede forhold i de tamilske områder, tvinger Sri Lanka i forhandlingerne LTTE til at tage dette problem op hver gang. LTTE bliver således nødt til at diskutere tamilernes basale behov, f.eks. at kunne færdes trygt på gaden, før de kan begynde at tale om en egentlig fred. Regeringen anvender denne strategi til at trække tiden ud og undgå at tage hul på fredsforhandlingerne.


Hvilke konsekvenser har denne strategi for Sri Lanka?
Sri Lanka har som nation ikke meget at miste ved den, fordi der ikke er nogen nævneværdige fordømmelser af dens terror mod tamilerne fra det internationale samfunds side. Tamilerne fordømmes, og LTTE forbydes udelukkende på mistanke om, at det er LTTE der står bag en aktion.
Det ser den singalesiske præsident, regeringen, forsvaret og ikke mindst den singalesiske befolkning som et tegn på, at omverdenen står på deres side uanset, hvordan de behandler tamilerne.  
Der kan nævnes en række eksempler, hvor det internationale samfund enten valgte at lukke øjnene eller simpelthen var ligeglade med, hvad der overgik tamilerne. Her er nogle: 

  • Tsunami-hjælpen nåede aldrig den tamilske befolkning på trods af, at det var den, der blev værst ramt.
  • Koffi Annan blev nægtet adgang til de tamilske områder.
  • Våbenhvileaftalen blev ikke overholdt.  

Alt dette fremkaldte ingen stærke reaktioner i det internationale samfund. Derimod har et ensidigt forbud mod tilstedeværelse af tamilernes repræsentanter, LTTE, i nogle lande, opstået alene gennem en succesrig regeringspropaganda, givet singaleserne ny næring til at gå i krig mod tamilerne. 
Frygten for den internationale terror har taget overhånd blandt magthaverne i flere lande. Derfor har disse lande svært ved at skelne mellem terrorhandlinger, internationale terrorister og tamilske frihedskæmpere.


Hvad kan tvinge parterne til forhandlingsbordet? 
 

Det internationale samfunds utvetydige beslutning om økonomisk hjælp til staten under forudsætning af, at den kun udløses, hvis staten overholder våbenhvileaftalen og begynder forhandlinger med tamilerne/ tamilernes repræsentanter.

  • Det internationale samfund skal erklære, at alle muligheder for en løsning kan være til forhandling, inklusive muligheden for en selvstændig stat for tamilerne.
  • Anerkendelse af tamilernes ret til selvbestemmelse.
  • Tildeling af lige status til begge parter.
  • Ophævelse af forbuddet mod LTTE i USA, England, Australien og Canada og, ikke mindst, omstødningen af EU’s beslutning om ikke at ville modtage LTTE officielt.  

Det vil tvinge begge parter til forhandling, fordi regeringen så vil forsøge at finde en løsning, alene for at forhindre, at landet bliver delt. Tamilerne har i forvejen stillet forslag om en selvstyreordning inden for et forenet Sri Lanka. Endvidere vil ingen af parterne være i stand til at forklare deres befolkning, hvorfor de ikke vil forhandle.

Staten Srilanka har ført en aggressiv undertrykkelse mod tamilerne i deres hjemland. Undetrykkelsen har kostet over 60.000 tamilerliv alene siden 1983.

P.g.a undertrykkelsen har tamilerne dannet en modstandsbevægelse som forsvarer tamilerne mod Srilankas overgreb. Men det lykkedes Srilankas skiftende regeringer at mørklægge konfliktens kerne og udstille tamilernes modstand som terrorisme mod en *demokratisk* valgte stat.

  I februar 2002 blev der indgået en våbenhvileaftale mellem den srilankanske regering og tamilernes modstandsbevægelse, LTTE. Denne aftale har banet vejen for fredsforhandlinger mellem parterne. Fredsforhandlingerne er dog pt. sat i bero.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.