Tamilernes spørgsmål.

Tamilernes spørgsmål?

Det spørgsmål, der ligger forrest i manges tanker, er, om det tamilske nationale spørgsmål i Sri Lanka’s  NordØstlige område kan løses med succes enten i form af en separat stat eller gennem en politisk ordning med den singhalesiske stat under de nuværende politiske, økonomiske og sociale omstændigheder. Medens der ikke er nogen klare svar, hvad angår den politiske retning, i hvilken det tamilske nationale spørgsmål vil bevæge sig frem, er der en generel følelse af, at vejen til forståelse og analysering af dette vigtige spørgsmål må bevæge sig uden for de traditionelle analytiske rammer.

Med andre ord, medens forbindelsen mellem LTTE og den srilankanske stat, hvad enten den er konfliktfyldt eller samarbejdspræget, vil være en afgørende del af løsningen på den tamilske nationale konflikt, er der en anden faktor, det er nødvendigt at regne med.

Det er ingen anden end Indiens rolle. Det er ikke, fordi Indien ikke har spillet en rolle i den overordnede sammenhæng vedrørende det tamilske nationale spørgsmål, men akademiske og politiske samtaler om dette vigtige spørgsmål har i nogen udstrækning anbragt Indien på et sidespor. 

Indiens holdning med manglende interesse eller neutralitet, hvad angår den etniske konflikt i Sri Lanka, som et resultat af sammenbruddet af ’De Indiske Fredsbevarende Styrker’ sidst i 1980’erne og det efterfølgende mord på premierminister Raji Gandhi, er i akademiske analyser blevet betragtet som tegn på  den begrænsede betydning, de har tillagt det tamilske nationale spørgsmål. Men nogle akademikere og analytikere har imidlertid i den sidste tid afvist denne holdning. Deres argument er, at skønt Indien forsøgte at holde sig ude af den etniske konflikt i Sri Lanka i kølvandet på de to ovennævnte hændelser, kunne Indien ikke bare holde sig uden fra øens problemer af geo-politiske grunde. Efter våbenstilstanden har Indien været holdt informeret om gangen i freds-processen af nordmændene, srilankanske regerings-ledere er ofte rejst til Indien for at diskutere sagerne med den indiske politiske elite, Indien har ofte opfordret til en forhandlings-aftale om det tamilske spørgsmål gennem en fredelig proces, og senest er Indien gået ind i en uddybning af det snævre Palk-stræde, en strækning af vand, der adskiller den sydlige del af landet fra Sri Lanka. Udover dette har muligheden for  forsvarspagt/samarbejde med den srilankanske stat, militære trænings-programmer for medlemmer af de srilankanske væbnede styrker og – meget vigtigt – Indiens ønske om at holde den sydasiatiske region fri af supermagterne skabt nogle afgørende årsager til, at Indien er ved at styrke sin regionale rolle med mulighede for at påvirke indholdet i aftalen om det tamilske nationale spørgsmål. 

LTTE er ikke en naiv politisk organisation. Dets ledere anerkendte i perioden med væbnet konflikt med den srilankanske stat, at løsningen af det tamilske spørgsmål uundgåeligt ville involvere Indien på den ene eller anden måde. Under Indiens gradvise ”tilbagetrækning” fra øens problemer kom løsningen af den tamilske konflikt imidlertid hovedsagelig til dreje sig om LTTE og det srilankanske samfund. Efter våbenstilstanden, der gennemførtes med hjælp fra nordmændene først i 2002, efter 6 runder med fredssamtaler, foreslog LTTE begrebet ’midlertidig administration’ for at fremme en forhandlet politisk aftale. Sidst i 2003 fremsatte LTTE sit ISGA-forslag over for den srilankanske regering for at kick-starte freds-processen, men uheldigvis forpurrede UNP-regeringens fald, gennemført af præsident Kumaratunga med støtte fra JVP, behandlingen af ISGA. Da det internationale pres mod Kumaratunga for påbegyndelse af forhandlinger med LTTE blev stigende, tildelte tsunamien tusinder af srilankanere et alvorligt slag. Tsunamiens voldsomme virkning lettede presset på Kumaratunga’s koalitions-regering og banede i høj grad vejen for diskussion om vedtagelse af en fælles mekanisme for ledelse og fordeling af finansiel hjælp til ofrene. D. 26. juni 2005 underskrev regeringen og LTTE, trods modstand fra den hårde linies politikere under anførsel af JVP og JHU, aftalen: P-TOMS   

MOU. 

For LTTE, der længe havde været isoleret fra de internationale hovedstrømninger og stemplet som en terrorist-organisation, var våbenstilstanden ikke blot en lejlighed til at bringe normale forhold til de tamilske områder, der længe havde været hærget af krig, men også et middel til at genvinde international accept og legitimitet som den eneste repræsentant for tamiler på øen Sri Lanka. Kravet om en midlertidig administration var baseret på det faktum, at dets deltagelse i freds-forhandlinger måtte svare til midlerne til at genopbygge, rehabilitere og forbedre tilværelsen for almindelige tamiler. På samme måde skyldtes LTTE’s iver efter at opnå en fælles mekanisme grundlæggende et ønske om at sikre den financielle hjælp fra donor-organisationerne, så det internationale samfund ville være i stand til at befri tamilerne for de lidelser, tsunamien havde påført dem. ISGA og P-TOMS er for LTTE blot midlertidige arrangementer, der er nødvendige for at forbedre tamilernes liv, så de får del i goderne og samtidig kommer til at acceptere freds-processen som noget legitimt. Det ville imidlertid være en fejl at tro, at LTTE regner med, at disse to administrative mekanismer  vil kunne løse det tamilske nationale spørgsmål én gang for alle. De kan betragtes som tillidsskabende tiltag simpelthen for at overbevise tamilerne, ikke blot med ord, men i handling, om fordelene ved at engagere sig i en politisk forhandlings-aftale. 

Det er nødvendigt at sige på militær og strategisk facon, at med eller uden disse administrative mekanismer, og såfremt det tamilske nationale spørgsmål havde været grundlæggende begrænset til forholdet mellem LTTE og den srilankanske stat, ville sidstnævnte have kunnet bevæge sig i retning mod en separat stat. Nogle politiske analytikere er af den mening, at hvis det  ikke havde været for en tredje magt, nemlig Indien;  ville LTTE med noget besvær have kunnet trænge de væbnede styrker bort fra de tamilske områder. Men hvorfor de ikke tog det skridt, er et mysterium for nogle og ikke for andre. Indiens bastante tilstedeværelse, dets fjendtlighed mod LTTE, dets erklærede princip om ikke at tillade den separate stat samt dets tætte samarbejde med den srilankanske stat er faktorer, der gør det klart, hvorfor LTTE ikke har sat alle kræfter ind på muligheden for en separat stat i overensstemmelse med sine soldaters ’tørst’. Ca. to år før indgåelsen af våbenstilstanden var Jaffna’s fald ganske nært forestående, men så trak LTTE sig tilbage, angiveligt for at undgå civile tab. Dette er kun en delvis forklaring. Hvad var dengang Indiens holdning?  

Den srilankanske stat med hele sin vældige militærudrustning er ikke i en position, hvor de kan nedkæmpe LTTE, men regner med, at det gode venskab med Indien kan  forpurre LTTE’s krav om en separat stat. For LTTE er løsningen af det tamilske spørgsmål kompliceret og problematisk. Det har ikke kun noget at gøre med den srilankanske stat, men også med Indien og i begrænset udstrækning det europæiske samfund samt De Forenede Stater. Selvom LTTE er klar til at følge kursen mod virkeligt selvstyre, som formuleret under freds-møderne i 2002, er der ikke noget tegn på, at den srilankanske stat under den nuværende politiske splittelse er i en position, hvor de kan medvirke til en værdig løsning for tamilerne. 

 Derfor, hvis vi tror på, at kampen for en værdig løsning for tamilerne i Sri Lanka er en langvarig og vanskelig proces, så er det muligt, at en eller anden form for nyorientering er nødvendig for at genfokusere på og genaktivere processen, så vi kan få et nyt håb om, hvordan vi bedst kan løse det tamilske nationale spørgsmål. For at få Indien indplaceret i en sådan ny ramme er det nok værd at overveje, om ikke tilhængerne af den tamilske nationale befrielses-bevægelse bør tage den intellektuelle udfordring op, som det vil være at etablere og understøtte gode og venskabelige forbindelser til Indiens folk. En folk-til-folk tilgang, der fungerer, kunne lægge grunden til en langvarig forbindelse mellem de tamilske nationalist-bevægelser og andre lignende bevægelser i Indien.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.