Turister holder sig væk fra Sri Lanka

februar 15th, 2007 | Tags:

Sri Lankas
regerings krig mod tamilerne koster nu landet dyrt. Sri Lankas økonomi
er afhængig af blandt andet turisme. Daglige bombardementer og
bombe-attentater, både i tamilske og singalesiske områder, skræmmer
turisterne væk. Sri Lankas tsunamiramte kyster var fyldt med turister
indtil december 2006. Men gentagne bombe-eksplosioner og angreb mod
Galle flådestation, strengere militære kontrol-foranstaltninger samt de
forskellige landes advarsler til deres egne borgere mod at besøge Sri
Lanka har medført enorme fald i antallet af turistbesøg til Sri Lanka.

Denne
økonomiske nedtur afbalanceres af udlandsbistand, der tilsammen beløber
sig til 450 mio. US$. De såkaldte donorlande startede i 2002 med at
bevilge Sri Lankas regering enorme  pengesummer for at købe fred hos de
singalesiske politikere. Danmark afsatte 450 mio. kr. Men hjælpen endte
i de korrupte singalesiske politkeres lommer. I forbindelse med
tsunamien modtog Sri Lanka mange milliarder kr. til genopbygning.   Nu, to år efter tsunamien, kører der stadig mange
sager om korruption. Bl.a beskyldes landets præsident for at have
hænderne dybt i hjælpekassen.

thumb_oedelagtehus thumb_graedendehus thumb_mord
  • Sri Lanka regeringens krig mod tamilerne, trods en
    våbenhvile siden 22.02.2002, har kostet over 5000
    mennesker livet. Civile tamilere bliver dagligt
    kidnappet og likvideret. Alene i januar 2007 blev 86
    tamilere dræbt, og 90 er sporløst forsvundet.
  • FN kritiserer Sri Lankas regering for grove overgreb
    mod civile tamilere og for at gøre brug af børnesoldater
    i krigen. Trods kritikken fortsætter kidnapninger af
    mindreårige.

Tamilerne,
der var hårdest ramt af tsunamien, har indtil dags dato ikke set de
penge, som det internationale samfund gav Sri Lankas regering til
tsunami-ofrene. Derimod oplever de militære offensiver og fordrivelse
fra deres områder.

Donorlandes
bistand ydes på et kritisk tidspunkt, hvor Sri Lankas statsterror mod
tamilerne fortsætter med ufortrøden styrke, og FN anmoder om stop
for brug af børnesoldater og respekt for menneskerettigheder i landet.
Daglig kidnappes tamiler og likvideres. Bombardementer over
tætbefolkede områder koster mange civile liv. Paramilitære gruppers
kidnapninger af børn (børn udnyttes som børnesoldater af paramilitære
grupper, som samarbejder med Sri Lankas militær) fortsætter trods FN's
daglige appeller til  Sri Lankas regering om at stoppe kidnapninger.
Sri Lankas regering påstår, at der ikke foregår kidnapninger af børn.

Staten SriLanka har ført en aggressiv undertrykkelse mod
tamilerne i deres hjemland. Undetrykkelsen har kostet over 70.000
tamilere livet alene siden 1983.

P.g.a undertrykkelsen har tamilerne dannet en modstandsbevægelse, som
forsvarer tamilerne mod SriLankas overgreb. Men det lykkedes SriLankas
skiftende regeringer at mørklægge konfliktens kerne og udstille
tamilernes modstand som terrorisme mod en "demokratisk" valgt stat.

I februar 2002 blev der indgået en våbenhvileaftale mellem den
srilankanske regering og tamilernes modstandsbevægelse, LTTE. Denne
aftale har banet vejen for fredsforhandlinger mellem parterne.
Fredsforhandlingerne er dog pt. sat i bero.

No comments yet.
TOP