Hvorfor påtvinger EU og Danmark tamilerne en krig?

november 12th, 2008 | Tags:

Den singalesiske stat gik med til en våbenhvile efter at være blevet slået tilbage ved fronten i 2000. Dengang ønskede både singalesiske politikere og militæret at indgå en våbenhvile med tamilernes frihedsbevægelse, LTTE, da de havde hårdt brug for at reorganisere et opløst militær-apparat. Dengang flygtede flere tusinde singalesiske soldater fra fronten. Militærets specialenheder blev knust af tamilernes forsvarsstyrker – LTTE’s tropper. Selvom LTTE var i fremmarch, erklærede de ensidig våbenhvile i december 2000 omkring jul og nytår.

Siden Sri Lanka opgav våbenhvileaftalen og fredsforhandlingerne, har LTTE flere gange erklæret deres vilje til forhandlinger. Sri Lanka nægter dette og går i stedet ind for en militær løsning.

Som bekendt gik Sri Lanka med til våbenhvile og indgik i forhandlinger, netop fordi de havde brug for at genetablere deres militær-apparat. Naturligvis ville det tage tid. Derfor var de nødt til at trække fredsforhandlingerne i langdrag. Da det gik op for Sri Lanka, at tamilerne seriøst troede på en forhandlet løsning, og tamilerne fremlagde et forslag til fremtidigt samarbejde mellem Sri Lanka og tamilernes selvstyre-områder (de nordlige og østlige dele af øen), blev det korrupte Sri Lankas øvestbefalende for forsvaret rystet, hvilket førte til opløsning af den daværende regering.

I mellemtiden nåede Sri Lanka at skabe splittelse i tamilernes frihedsbevægelse, LTTE, og forstærke sit militær.


Sri Lankas præsident og forsvarsminister, Mahinda Rajapakse, afsætter op til 200 milliarder rupees (ca. 10 mia. kr.) til krigen mod tamiler (forsvarsudgifter) i 2009. En stigning på 6,5% i forhold til budget 2007. Sri Lanka er enorm afhængig af eksport aftale og lån fra EU, herunder Danmark.

Uventet skridt i 2005:

Tamilernes frihedsbevægelse forhandlede i god tro, indtil de blev snydt af singaleserne, ligesom tamilernes tidligere folkevalgte politikere var blevet under forhandlinger. Samtidig opstod der en uheldig sammensværgelse i EU og USA mod tamilernes frihedsbevægelse.

Der kan bl.a. pointeres følgende episoder:

Der blev afholdt en donorkonference, hvor kun den ene part, Sri Lanka, blev inviteret, selvom både LTTE og Sri Lankas regering var i fredsforhandlinger. Senere valgte EU at sætte LTTE på deres terrorliste alene for at harmonisere USA’s terrorliste. Det skete trods protester fra tamilere verden over samt protest fra Norge og Våbenhvile observatør-korpset, som bl.a. bestod af EU lande, herunder Danmark.

EU blev advaret fra flere sider om, at det ville være en katastrofe for tamilerne, hvis tamilernes frihedsbevægelse blev sat på deres terrorliste. Det skete, trods det indgående kendskab til bevægelsen og dennes handlingsmønstre, nemlig, at den aldrig har været en trussel eller begået kriminalitet nogen steder i verden. LTTE bliver betragtet som meget målrettet og med et diciplineret mandskab, der forsvarer tamilerne mod singalesernes forsøg på udslettelse af dem på øen.


Her ses resultat af singalesiske militær offensiv mod tamiler.

Katastrofen indtraf:

Da EU satte LTTE på deres liste over terror-organisationer, gik Sri Lanka i gang med militære aktioner mod tamilerne. Våbenhvile-observatørkorps blev beskudt af singalesisk militær, og i 2006 opsagde den singalesiske regering ensidigt våbenhvilen og smed observatørerne ud af landet. Siden er krigen eskaleret med ufortrøden styrke, mens EU og andre sender hjælpeløse erklæringer om, at begge parter skal til forhandlingsbordet. Lige nu lever der 250.000 internt fordrevne under træer uden nødvendig hjælp, mens bomber regner ned over dem, både fra luften og fra artilleri. Samtlige internationale hjælpeorganisationer er smidt ud af krigsområdet. Det giver Sri Lanka mulighed for at udslette tamilerne uden internationale vidner.

Siden Sri Lanka opgav våbenhvileaftalen og fredsforhandlingerne, har LTTE flere gange erklæret deres vilje til forhandlinger. Sri Lanka nægter dette og går i stedet ind for en militær løsning.

Svært at forstå

Kampe mellem LTTE og Sri Lankas regering foregår i de fleste tilfælde i tamilske områder (altså iflg. singalesernes terminologi, i Sri Lanka). Trods dette er LTTE hverken forbudt eller stemplet som terror-organisation i Sri Lanka. Som tidligere nævnt har LTTE aldrig været en trussel mod andre stater eller verdensordenen. De har aldrig været indblandet i væbnede aktioner i udlandet. Hvorfor skal de fortsat være på terrorliste i forskellige lande? Selvom det udadtil ser ud, som om de er presset militært, har de d. 09.11.2008 endnu en gang erklæret, at deres udgangspunkt er en politisk forhandlet løsning, og at de er villige til våbenhvile. Sri Lanka nægter at indgå våbenhvile.

Verden over demonstrerer tamilerne for at gøre omverdenen opmærksom på de civiles tragedie i deres hjemland. Samtidig appelleres der til handlinger, som fjerner LTTE fra terrorlisten og anerkender tamilernes ret til selvbestemmelse.

Det vil både stoppe krigshandlinger og føre til fredsforhandlinger. Hvorfor må indbyggerne ikke leve i fred på Sri Lanka? Hvorfor påtvinger EU og Danmark tamilerne en krig?

No comments yet.
TOP