Flere lande, heriblandt EU og Danmark, har anmodet om en humanitær våbenhvile i Sri Lanka. Som modsvar har Sri Lankas militær intensiveret bombardementer mod civile tamiler, hvilket har kostet 2503 civile liv og over 50,000 sårede i løbet af to måneder. Der er bekræftende oplysninger om 18 dødsfald pga. mangel på vand og mad. Tamilernes repræsentanter, De Tamilske frihedstigre, har flere gange opfordret til våbenhvile og til en forhandlet politisk løsning, Sri Lankas regering nægter det kategorisk. Der er hverken internationale hjælpeorganisationer eller nødhjælp til de 425,000 civile.

Danmark kan stoppe etnisk udrensning mod tamiler i Sri Lanka. Den tamilske befolkning er i gang med at blive tvangsforflyttet fra deres hjem. Det skal STOPPES. Derfor skal Danmark tvinge Sri Lankas regering til at indføre øjeblikkelig våbenhvile og sende nødhjælp til området. Danmarks udenrigsminister har stor mulighed for at stoppe krigen, da Danmark giver flere millioner af vores skattepenge til krigen mod tamiler i Sri Lanka i form af lån og udviklingsbistand. Hvis Sri Lanka ikke lytter til danske krav om våbenhvile og forhandlinger, skal finansiering af krig stoppes.

Hvorfor handler Danmark ikke? Sri Lankas regering har ingen respekt for politiske hentydninger fra udlandet. Så længe, Danmark og andre lande ikke handler, vil etniske udrensning mod tamiler fortsætte. Derfor kræver det nytænkning fra det internationale samfund.

Dagens bombardementer har kostet 42 civile livet og 85 sårede. Samtidig har den singalesiske efterretningstjeneste kidnappet og tævet en tamilsk journalist og derefter blev han arresteret af politiet.

Nytænkning påkrævet

Der er brug for bevidst politisk strategi fra det internationale samfund, herunder Danmark og andre nordiske lande, som kan medvirke til fred for alle indbyggere i landet. En politisk forhandlet løsning bliver ikke mulig, hvis der ikke er nogen til at forhandle fred og løsninger med.

En militær løsning er udelukket/ ej ønskelig, set fra et kultiveret vestlig samfund. Det er vigtigt, at det internationale samfund (IS) erkender dette. Derfor er det vigtigt at stoppe singalesiske militær offensiver i de tamilske områder. Der skal være en modpart til den singalesiske regering for at forhandle om en politisk løsning. Det er åbenlyst, at der ikke findes andre end tamilernes frihedsbevægelse, LTTE, der kan repræsentere tamilerne ved forhandlingsbordet.

Det kan ikke hjælpe at forsøge at nedkæmpe dem. LTTE skal være stærk både politisk og militært. Ellers er der ingen singalesiske regeringer med respekt for sig selv, der gider forhandle med dem om en politisk løsning.

En øjeblikkelig våbenhvile vil redde både civiles og soldaters liv på begge sider og vil skabe grobund for en forhandlingsmulighed, hvis det internationale samfunds vilje er tilstede.
Forhåndsbetingelser fra IS gør det umuligt at opnå en løsning.

Det internationale samfunds forhåndsbetingelse om, at der skal findes en løsning inden for det samlede Sri Lanka gør det umuligt at opnå en forhandlet løsning. Hvis internationale samfund (bl.a. Danmark) anerkender tamilernes ret til selvbestemmelse, vil det blive nemmere for singalesiske politikere at forklare deres befolkning nødvendigheden af at finde en acceptabel politisk forhandlet løsning på konflikten. Erfaringer viser, at oppositionen til enhver siddende regering altid spiller på nationalistiske og følelsesmæssige kræfter, hver gang der er politiske forhandlinger. Anerkendelsen af selvbestemmelse kan betyde, at der er en risiko for, at landet blive delt i to, hvis der ikke findes en politisk forhandlet løsning. Netop denne risikofaktor vil motivere både singalesiske ledere og befolkningen til at indgå i forhandlinger og finde en løsning. Hvis IS mener sine ord om en politisk løsning seriøst, er det afgørende, at tamilernes ret til selvbestemmelse bliver anerkendt.

Det er vigtigt at huske, at alle singalesiske regeringer, undtagen den nuværende, altid har været villige til forhandlinger; men de har aldrig ønsket at finde en løsning. Seneste internationalt støttede våbenhvile-aftale og fredsforhandlinger er et åbenlyst eksempel på dette.
Derfor kræver det nytænkning og en ny indgangsvinkel at opnå en løsning, nemlig anerkendelse af tamilernes ret til selvbestemmelse.

De indiske og singalesiske ledere bør tilegne sig menneskelige egenskaber og lade tamilere leve i fred.